Om mig

Mit billede
Brian Glenn Pedersen Procesteknolog AK i Procesteknik, Butiksslagter, Køkkenleder, Økonoma Far til Caroline og Victoria. Jeg elsker at lave mad... og at spise det.. Den kærlighed vil jeg gerne give videre, både til det at skabe men sandelig også det at nyde.

søndag den 29. oktober 2017

Frokostboller

Det skal du bruge:

200 g A38
200 g Lunken vand
1 Æg
25 g gær
25 g Sirup
15 g Salt
80 g Fedtstof
200 g Fuldkorns spelt
500-550 g Hvedemel 12%

Sådan gør du:

Put alle ingredienser i en røreskål hold lidt mel tilbage, og ælt det 3 minutter på røremaskine. Dejen skal slippe skålen, ellers justér med lidt mere mel.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse under låg.

Tænd ovnen på 220 grader traditionelovn.

Slå dejen ned og del den i 14-16 stykker.
Virk op til boller og stil dem med 3 cm i mellem på en bageplade med bagepapir.

Hæv tildækket (evt med en bradepande med bunden i vejret) til godt dobbelt størrelse.

Pensel med vand og drys med mel i en sigte.
Snit sildebensmønster med et barberblad eller skalpel.

Bag ca 15 minutter midt i ovnen, kast 3 cl vand ind i bunden af ovnen når du har sat pladen ind og luk lågen, så de får damp

Server lune med pålæg og ost.



Osso Buco... ala Virklund

Det skal du bruge:

OSSO BUCO
4-6 skiver af okse eller kalveskank ca 2,5 cm tykke
Hvedemel
Salt
Peber
En klat smør
En sjat olivenolie

2 Løg i både
2-3 gulerødder i stykker
2-3 pastinakker i stykker
1/2 Knoldselleri i stykker

4 Fed hvidløg, hakket
1 Porrer i skiver
1/2 l bouillon eller fond og vand
100 g Tomatkoncentrart
2 Dåser flåede tomater
1 ss Salt

1 Flaske Virklund Stout 50 cl
6 Laurbærblade
15 peberkorn grønne (eller hvad du er til)

MOS
6 Bagekartofler
2 Gulerødder
2 pastinak
1/2 knoldselleri

150 g smør
1/2 l sødmælk

GRAMOLETA
1 Bundt persille Hakket
3 Fed hvidløg Presset
1 Citron revet skal her af

Sådan gør du:

OSSO BUCO
Vend skiverne af skank i mel, iblandet lidt salt og peber.
Brun skiverne på en pande i smør og olivenolie.
Placer stykkerne i en bradepande med låg eller en stegeso.
Brun rodfrugter og løg let på panden og fordel den over kødet blandet med de øvrige ingredienser, minus laurbærblade, peberkorn og øl.
Top med peberkorn, laurbærblade og øl.
Sæt retten i ovnen med låg på og lad den simre 6-8 timer ved 120 grader.

MOS
Skræl alle rødder og knolde og skær dem i grove tern.
Kog dem møre i USALTET vand.
Varm mælken i en anden gryde.
Hæld næsten alt vandet fra rødderne og tilsæt smør.
Mos og rør sammen med piskeris, tilsæt mælk lidt af gangen, til mosen har en passende konsistens. (Det er ikke sikkert du skal bruge al mælken.
Smag til med salt.

GRAMOLETA
Hak, mos og riv ingredienserne, og bland dem i en skål
Anret mos, kød og sauce med grønsager på tallerken, og top med gramoleta.

Server med mørkt øl.

Velbekomme


søndag den 22. oktober 2017

Frugtboller (Ala Salling)

Det skal du bruge:

1 kg hvedemel
50 g gær
5 1/2 dl lunkent vand
75 g sukker
10 g salt
100 g smør blødt

2 æg
100 g rosiner
100 g kandiseret eller tørreret frugt

Sådan gør du:

Opløs gæren i det lunkne vand.
Tilsæt hvedemel, sukker og salt og ælt det sammen.
Ælt derefter det bløde smør ind i dejen og ælt den i 6-8 min, til dejen er smidig.
Lad dejen hæve tildækket på et melet bord i cirka 1 time.

Bland æg og frugt/rosiner

Lav en fordybning i midten af dejen og held blandingen i.
Fold dejen sammen til en stor bolle.
Brug en kniv eller spartel til at hakke dejen i småstykker med.
Sørg for hele tiden at samle blandingen ind i dejen.
Meningen er at dejen skal være klumper.

Når dejen er hakket helt i småstykker deles den i 16 lige store bunker, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i ca 30 minutter.

Bag dem cirka 15 min. ved 200° C varmluft.
I min ovn er der 5 ribber, og pladerne skal være i ribbe 1 og 4 fra bunden af.
Når der er 5 minutter tilbage af bagetiden vender og bytter jeg pladerne, for at få en jævn afbagning.