Om mig

Mit billede
Brian Glenn Pedersen Procesteknolog AK i Procesteknik, Butiksslagter, Køkkenleder, Økonoma Far til Caroline og Victoria. Jeg elsker at lave mad... og at spise det.. Den kærlighed vil jeg gerne give videre, både til det at skabe men sandelig også det at nyde.

onsdag den 18. marts 2015

Gulerodsbrud

Det skal du bruge:

1 kg hvedemel
50 g gær 
5 1/2 dl lunkent vand
75 g sukker 
10 g salt
75 g smør blødt

2 æg 
150 g kerner
4 revne gulerødder

Sådan gør du:

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt hvedemel, sukker og salt og ælt det sammen. Ælt derefter det bløde smør ind i dejen og ælt den i 6-8 min, til dejen er smidig. Lad dejen hæve tildækket på et melet bord i cirka 1 time.

Lav en fordybning i midten og slå æggene ud i fordybningen. Kom så kerner og gulerødder ned til æggene. Fold dejen sammen til en stor bolle. Brug en kniv eller spartel til at hakke dejen i småstykker med. Sørg for hele tiden at samle æg, kerner og gulerødder ind i dejen. Meningen er at dejen skal være klumper. Når dejen er hakket helt i småstykker deles den i 16 lige store brud, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i 1 time.

Bag dem cirka 15 min. midt i en 225 grader forvarmet ovn, en plade af gangen...

Skinkebrud:

Brug 150 g ost og 150 g skinkestrimler istedet for gulerod og kerner og kun 50 g sukker

Ingen kommentarer:

Send en kommentar