Om mig

Mit billede
Brian Glenn Pedersen Procesteknolog AK i Procesteknik, Butiksslagter, Køkkenleder, Økonoma Far til Caroline og Victoria. Jeg elsker at lave mad... og at spise det.. Den kærlighed vil jeg gerne give videre, både til det at skabe men sandelig også det at nyde.

mandag den 25. maj 2015

Koldskål

Det skal du bruge:

1 l kærnemælk
1/2 l tykmælk
2 bæger pasta. æggeblommer
1/2 citron, saften her af
4 ss sukker
Korn af en halv stang vanilje

Evt flødeskum af 1-2 dl fløde

Sådan gør du:

Pisk æggeblommer, sukker, citronsaft og vanilje til en luftig æggesnaps.
Rør tykmælk og kærnemælk i.
Vend evt flødeskum i.

Server med kammerjunker eller evt corn flakes.

søndag den 17. maj 2015

Rabarberkage

Du skal bruge:

3 æg
200 g sukker
200 g flyende fedtstof
200 g mel
2 ts bagepulver
2 spsk. fløde el. mælk
300 g rabarber i 1 cm stykker
4 ss perlesukker
Evt. korn af en halv vaniljestang.

Sådan gør du:

Æg og sukker piskes til det er lyst og luftigt.
De øvrige ingredienser røres i med let hånd.
Dejen hældes i en smurt bradepande 20 x 30 cm.
Rabarber fordeles jævnt henover.
Drys med perlesukker.

Bages 200 grader traditionelovn i ca. 40 min.

Kan fryses

Serveres med vanilje rørt creme fraice.

mandag den 13. april 2015

Victorias madpakke pastasalat

Det skal du bruge:

2 voksenhåndfulde kogt pasta
8 cm agurk i store tern
1/2 rød peber i tern
1/2 lille dåse majs
1-2 børnehåndfuld revet ost
1 ts olivenolie

Sådan gør du:

Bland alle ingredienser let og fordel i to madkasser.

Send evt et gulerodsbrud eller en ville med ved siden af

Velbekomme !

onsdag den 8. april 2015

Bananpandekager

Det skal du bruge:

3-4 meget modne bananer
7 dl mælk
6 dl hvedemel
6 æg
1/2 dl smeltet smør
1 ts kardemomme
Korn af 1/2 stang vanille
1 ts salt

Fedtstof til stegning

Sådan gør du:

Mos bananerne
Pisk dem sammen med mælk og mel, til alle mel klumper er rørt ud. Tilsæt salt, vanilie og kardemomme.
Pisk æg og smør i.
Lad dejen trække på køl en times tid.

Steg pandekagerne ca 1 dl af gangen på en varm pande med lidt fedtstof. Til de er pæne og mørk brune.

Server med is, tyk sirup, syltetøj eller bare et drys flormelis.

Smager ekstra godt hvis de steges og spises under åben himmel...

Velbekomme

lørdag den 21. marts 2015

Gulerodskage

Det skal du bruge:

Skål 1

450 gram brun farin
1½ ts vanillesukker
250 g blødt smør
6 æg
550 gram revet gulerod

Skål 2

400 gram mel
1 ss bagepulver
½ ss natron
1 ts salt
3 ts kanel
75 gram hakkede valnødder

Evt. 75 g rosiner

Glasur

200 gram flødeost
125 gram blødt smør
250 gram flormelis
Revet skal af 1 citron
Saften fra 1 citron

Sådan gør du:

Bland skål 1 og skål 2 ingredienser hver for sig.

Bland dem sammen. Og fordel jævnt i smurt bradepande med bagepapir i bunden.

Forvarm ovn til 185 grader traditionel
Bag i ca. 35-40 minutter midt i ovnen.
Check om dejen hænger fast på en kødnål ell. 

Lad kagen køle helt af.

Pisk glasuren sammen og fordel den ud over kagen. Pisk en 5 minutter så den bliver godt luftig.

Pynt evt. med lidt revet citron

Skal være kolde inden servering. Er bedst dagen efter.

onsdag den 18. marts 2015

Gulerodsbrud

Det skal du bruge:

1 kg hvedemel
50 g gær 
5 1/2 dl lunkent vand
75 g sukker 
10 g salt
75 g smør blødt

2 æg 
150 g kerner
4 revne gulerødder

Sådan gør du:

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt hvedemel, sukker og salt og ælt det sammen. Ælt derefter det bløde smør ind i dejen og ælt den i 6-8 min, til dejen er smidig. Lad dejen hæve tildækket på et melet bord i cirka 1 time.

Lav en fordybning i midten og slå æggene ud i fordybningen. Kom så kerner og gulerødder ned til æggene. Fold dejen sammen til en stor bolle. Brug en kniv eller spartel til at hakke dejen i småstykker med. Sørg for hele tiden at samle æg, kerner og gulerødder ind i dejen. Meningen er at dejen skal være klumper. Når dejen er hakket helt i småstykker deles den i 16 lige store brud, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i 1 time.

Bag dem cirka 15 min. midt i en 225 grader forvarmet ovn, en plade af gangen...

Skinkebrud:

Brug 150 g ost og 150 g skinkestrimler istedet for gulerod og kerner og kun 50 g sukker

søndag den 15. februar 2015

Broccolisalat

Det skal bruge:

Dressing:
2 dl creme fraice 9%
1 dl sandwich mayonaise
2 ss rødvinseddike
1 tak sukker

Fyld:
1 bt broccolisalat i små buketter
1 rødløg i fine tern
1 dl rosiner eller tranebær
1 dl ristede pinje eller solsikkekerner
1 pakke bacon, stegt sprødt og hakket

Sådan gør du:

Bland dressingen og vend fyldet i.
Gem lidt bacon og kerner til pynt.