Om mig

Mit billede
Brian Glenn Pedersen Procesteknolog AK i Procesteknik, Butiksslagter, Køkkenleder, Økonoma Far til Caroline og Victoria. Jeg elsker at lave mad... og at spise det.. Den kærlighed vil jeg gerne give videre, både til det at skabe men sandelig også det at nyde.

torsdag den 30. januar 2014

Rimmet torsk i citrus...

Du skal bruge:

Fisk:
500 g torskefilet gerne loins optørt. (Skal have været frosset min 24 timer.)
30 g salt

Marinade:
3 citroner
1 blod grape
2 ss honning
1/2 dl olivenolie
1/4 chili peber
1 dl kold bitter the

Sådan gør du:

Drys fisken med saltet i et fad og lad det trække 4-6 timer på køl.
Riv skallen af en citron og grapen.
Skær grapen i filet, vrid saften af resten.
Pres saften af 3 citroner og bland med grapesaften og de øvrige ingredienser.
Hæld marinaden over fisken og læg grapefileterne ved. Dæk fadet med film.
Lad det trække på køl 12-24 timer.
Tag fisk og grape op af marinaden, og kasser marinaden.
Skær fisken som røget laks, anret på fad med grapen.
Serverer med godt brød, smør og flage salt..

Velbekom....

fredag den 24. januar 2014

Go'morgen boller

Du skal bruge:

600 g koldt vand
20 g gær
15 g salt
775-800 g mel (max 15% ikke bagende, feks rug, havre, boghvede o.l)

Sådan gør du:

Dag 1
Rør alle ingredienser sammen på røremaskine, ca 5-7 min.
Tildæk skålen med låg eller film og lad den stå 30 min på køkkenbordet, inden den sættes i køleskabet. (Den skal stå på køl natten over evt 2 nætter men så brug lidt mindre gær)

Dag 2 (3 hvis den har stået 2 nætter)
Tænd ovnen på 230 grader varmluft.
Skrab dejen ud på et rent bord, og sæt dejen på 2 bageplader i ca. 18-20 klatter ialt.
Lad bollerne komme sig 10 min, inden de sættes i ovnen i 18 min.

Server med smør, ost og marmelade.

Go'morgen......

mandag den 20. januar 2014

Kærlige nakkekoteetter

Det skal du bruge...

4 nakkekoteletter
Salt
Balsamico
Oliven olie
1/2 porre
50 g soltørret tomat
25 g smør
50 g creme frice 38%
Frisk timian

Sådan gør du

Mariner koteletterne med lidt salt og balsamico og lad dem stå 10 min
Brun dem godt af på en pande i olivenolie, lad dem små stege 5 min.
Tilsæt porre og soltørret tomat i tynde skiver, små steg 5 min mere.
Tilsæt smør, creme frice og timian, lad det små koge 5 min.

Server med bagte rodfrugter og kartofler.

Velbekomme.....

mandag den 23. december 2013

Gløgg

2 l vand
450 g sukker
2 dl æblejuice
1 dl ribenasaft koncentrat
1 stang vanillie flækket
2 kanel stænger
15 hele nelliker
1 cm ingefær
1 clementin i både

Koges op og trække på køl gerne natten over.
Sigtes og tilsættes 1 flaske rødvin.
Varmes op og tilsættes mandelsplitter og rosiner (kan evt trække i rom natten over)

God jul

fredag den 15. november 2013

Pølsehorn af ølandshvede

Du skal bruge:

  • 12 Pølser deles på midten
  • 25 g gær
  • 20 g salt
  • 400 g Ølandshvedemel
  • 200 g Hvedemel Lux
  • 375 g Koldtvand
  • 50 g Olie

  • 1 Æg til pensling
  • ½ dl sesamfrø til drys

Sådan gør du:

  • Alle indgredienser køres med dejkrog på røremaskine til dej temperatur på 28 grader
  • Hæve til dobbelt størrelse i en olie smurt skål med plastfolie over.
  • Vendes ud på et meldrysset bord.
  • Foldes helt over og slåes let ned til ca 1 cm tykkelse, ved hver foldning 4 gange, N, S, Ø, V.
  • forsøg at få dejen til at være 36 x20 cm så der bliver 24 strimler a 1,5 x 20  cm
  • Hakkes ud i 24 strimler
  • Der rulles en strimmel del om hver pølse (forsigtigt) og enden klemmes fast til den forgående snoning.
  • Sættes på 2 bageplader og dækkes med plast, hæve til dobbelt størrelse.
  • Pensles med sammenrørt æg og drysses med sesam.
  • Bages en plade af gangen på næst nederste ribbe ved 210 grader over/under varme i ca 14 min.

 

Saftige boller

Du skal bruge:
  • 50 g Gær
  • 20 g Salt
  • 20 g Sukker
  • 330 g Lunkent vand
  • 150 g Moset kartoffel eller kold grød
  • 400 g Hvedemel Lux (12% protein)
  • 100 g Fuldkorns durummel
  • 50 g Grov rugmel
  • 60 g Olie
  • 80 g Bl. kerner
    • 1:1 Græskar, Hør, Hirse og Solsikke
Sådan gør du:
  • Alle indgredienser puttes i røremaskine.
  • Køres 6 min med dejkrog på hastighed 1 på kenwood.
  • Hæve til dobbelt størrelse i en olie smurt skål med plastfolie over.
  • Vendes ud på et meldrysset bord.
  • Foldes helt over og slåes let ned til ca 2 cm tykkelse, ved hver foldning 4 gange, N, S, Ø, V.
  • Hakkes ud i 24 stykker 6x4
  • Sættes på 2 bageplader og dækkes med plast, hæve til dobbelt størrelse.
  • Bages en plade af gangen på næst nederste ribbe ved 210 grader over/under varme i ca 12 min.









fredag den 11. oktober 2013

Lammegryde med æble


Du skal bruge:
  • 500 g mellemskært lam i tern
  • 750 g æbler
  • 10 tørrede abrikoser eller dadler
  • ½ l grønsagsbullion
  • 6-10 kardemomme kapsler
  • 2 ss karry
  • 1 ts spidskommen
  • olivenolie
  • salt
Serveres med ris, bulgur, kartofler eller bare et stykke godt brød.

Sådan gør du:
  • Denne opskrift kan laves i en arbejdsgang eller med fordel over 2 dage.
Del 1
  • Varm lidt olie i en gryde og svits 1 ss karry, 1ts spidskommen og kardemommen.
  • Tilsæt kødet og brun det godt af.
  • Tilsæt bullionen og lad det simmere 3-4 timer
  • Fjern kardemommen.
Hvis retten laves over 2 dage skal gryden nu køles ned og gemmes til næste dag.

Del 2
  • Skræl æblerne og skær dem i grove tern uden kernehus.
  • Hak abrikoser eller figner groft.
  • Varm lidt olie i en gryde (gerne en støbejernsgryde på et bål).
  • Svits 1 ss karry og 1 ss salt.
  • Tilsæt æbler og steg dem 5-6 min ved mellem varme.
  • Tilsæt abrikoser eller figner og steg 2-3 min ved lavvarme.
  • Tilsæt resultatet fra Del 1 og varm igennem.
  • Server med dit valgte tilbehør.
Velbekomme.