Om mig

Mit billede
Brian Glenn Pedersen Procesteknolog AK i Procesteknik, Butiksslagter, Køkkenleder, Økonoma Far til Caroline og Victoria. Jeg elsker at lave mad... og at spise det.. Den kærlighed vil jeg gerne give videre, både til det at skabe men sandelig også det at nyde.

fredag den 14. november 2014

Fars... Til frikadeller, boller i karry, medister....

Det skal du bruge:

500 g hakket svinekød eller kalv og flæsket 10% fedt
1 æg
1 ss hvedemel
1 dl mælk
1 løg fint hakket
1 ts salt
Peber efter smag..

Sådan gør du:

Farsen:
Rør kødet sejt med salt.
Tilsæt æg og rør blank.
Tilsæt resten og rør til ensartet.
Lad farsen hvile 30 min

Frikadeller:
Varm en pande med fedtstof, op til middel varme.
Form frikadellerne med en barneske og sæt dem på panden efterhånden udefra og ind i cirkler.
Steg gyldne og vend.
Steg gyldne og vend.
Fortsæt med at vende jævnligt til de er gennemstegt. Ca. 15 min..

Server med rugbrød, smør og lun rødkål.

Boller i karry:
Bring en gryde med rigeligt letsaltet vand i kog.
Form boller med en barneske og lad den glide ned i vandet efterhånden.
Kog ved svag varme 20 min.
Lav en opbagt sovs på 2 ss smør og 2 ss mel. Brun 2 ts karry i smørret inden melet kommes i.
Bag op ved at tilsætte lidt kogevand af gangen, rør alle klumper ud mellem hver sjat vand.
Brug evt lidt mælk eller fløde til at runde smagen.
Fortsæt med lidt kogevand af gangen til sovsen har den ønskede konsistens

Server med løse ris.

Medister:
Rør farsen med lidt ekstra mælk, så den ikke er for fast.
Stop i svinetarm 32/34 mm, 1 m tarm pr kg fars.
Steg på pande ved middel til lav varme ca 20 min til gennemstegt.

Server med kartofler, sovs og syltede rødbeder.

Velbekomme

Ingen kommentarer:

Send en kommentar